En professionsbachelor i skat, der får job i en styrelse under Skatteministeriet, bliver ansat som fuldmægtig. Lønnen er aftalt i den overenskomst, der er indgået mellem Dansk Told & Skatteforbund/CO10 og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen/Finansministeriet.
Det betyder aktuelt - og som udgangspunkt - en startløn inkl. rådighedstillæg på ca. 31.150 kr. om måneden. Dette er udgangspunktet, men aftalen åbner også mulighed for, at ansættelsesmyndigheden kan forhøje startlønnen - og dermed lønancienniteten - ved ansættelsen. Dette forudsætter, at en konkret vurdering af den nyansattes arbejdsmæssige erfaring og kvalifikationer m.v. set i relation til stillingen giver grundlag herfor.
Efter seks års ansættelse er er lønnen automatisk steget til ca. 38.420 kr. om måneden inkl. rådighedstillæg.
Ud over den faste løn er det også muligt at få tildelt et tillæg ved de årlige tillægsforhandlinger. Tillæg kan enten gives som et fast tillæg eller som et éngangsvederlag.
Ud over lønnen indbetaler arbejdsgiver 18,4% i pensionsbidrag til en pensionsordning i PFA Pension. Der er dog mulighed for den enkelte at vælge, at 3,4% af de 18,4% i stedet kan udbetales som løn eller indsættes på en opsparingsordning.
Som fuldmægtig er der mulighed for at avancere til en stilling som fagkonsulent – med en månedsløn på ca. 38.940 kr. – eller specialkonsulent med en månedsløn på op til ca. 48.540 kr.
Der er også mulighed for at blive chefkonsulent (faglig specialist) med en løn på op til ca. 52.520 kr. om måneden – eller funktionsleder, hvor startlønnen er minimum 52.920 kr. om måneden.
Alle lønsatser er angivet i april 2025-niveau. Lønsatserne reguleres i takt med de generelle lønreguleringer, der er aftalt for ansatte i staten.
Se mere om løn ved ansættelse i Skatteforvaltningen på Dansk Told & Skatteforbunds hjemmeside.
Stort tillykke til dimittender på professionsbachelor i skat på årgang 2021.
Dansk Told & Skatteforbund byder velkommen til nye studerende på VIA Randers samt det hybride hold.
- vær med til at spille en vigtig rolle for velfærdssamfundet.
- i København, Odense, Herning eller Randers - og hybrid i Herning eller Randers.
- til styrkelse af skattefagligheden i Skatteforvaltningen eller som rådgiver.